LIVSSTIL Billede fra justjared.com

Udgivet den 6. marts 2013 | af Mila Blarke

0

3 fejl du ikke må begå, når du skal på den røde løber (eller til andre gode fester..)

I sidste uge sad jeg og så Oscar uddelingen. Godt nok på sikker afstand af Hollywood, foran TV-skærmen i Gentofte. Og glædede mig til at se og høre Adele.

Smukke, elegante Adele.
Frodig og med en stemme, som synger de fleste i knæ.

Altid stilfuldt klædt – offentligt i al fald. Hjemme er hun sikkert som de fleste af os almindeligt dødelige. Men jeg foretrækker at tænke hun er hot, velklædt og fuldt makeuppet. Også når hun vågner kl. 06.30.

Men, men, men. Hvem havde dog vejledt (vildledt) hende til Oscaruddelingen? Nu er smag jo personlig, så det her er udtryk for mine egne tanker om at klæde hende, så jeg kun hører sangen og ikke falder i staver over hendes (manglende?) stylist.

Hvis du ikke så det, så se det her.

  1. Kjolen er skøn. Og med de helt rigtige pallietter. Men set udefra bliver den til en blok af sort og sølv.
  2. Den skulle være enten kortere (over knæ) eller hellang, så benene ikke bliver skåret så underligt over og bliver korte   (hvide?) stammer.
  3. På billedet er læberne fine, men til uddelingen var de højrøde. Brug aldrig både kraftig øjenmakeup og kraftig læbestift! Det er simpelthen for meget af det gode. Se på det som et maleri, hvor både øjne og læber trækkes frem. Især hvis du har fyldige læber som Adele. Brug hellere douche på en af delene: fyldige læber fylder fint i sig selv og kan let blive vulgære med for meget farve på.

Så altså.

  • Show us what you’ve got: ret ryggen og vis barmen! En flot udskæring, så der kommer luft til barmen og en visuel lethed.
  • Tjek længden af kjolen. Får du korte ben eller er den alt for tæt op i halsen, så den gør din krop til én blok af stof?
  • Make-uppen skal afstemmes. Beslut, om du vil have knald på læber eller øjne, så det ikke bliver…cirkusmakeup.

Noget helt andet er: hæle, hæle, hæle. Det kan ikke siges nok. De giver holdning, faste baller og skyder brystet frem. Win-win-win :-)
Og det kan hun jo godt, Adele. Smuk, stærk – og top sensuel.

Tags: , ,


Om forfatteren

Jeg er 43 år og kan med ro i maven sige, at jeg endelig har fundet den rette hylde arbejdsmæssigt. Jeg er fyldt med ord, der skal skrives i nyhedsmails for mine kunder, og ord til iværksættere, så de kan omsætte følelser og tanker til drift. Jeg elsker simpelthen sparringsmomentet, hvor jeg kan se min samling af opsparet viden, komme til live og være med til at skabe nye måder at arbejde på. Og så arbejder jeg på min hjemmeside til mit eget firma, Present PR, og på andre spændende projekter... :-)



Til toppen ↑