TECH Akuthjælp applikation

Udgivet den 20. december 2013 | af Mathilde Andersen

0

Akuthjælp

Forestil dig

Du er på besøg hos Moster Karen i den anden ende af landet og pludselig kommer du til skade. Du kender ikke de lokale faciliteter og finder det svært at google dig frem til telefonnumre og adresser, midt i en stressende situation og måske endda med smerter. Denne app kan være dig til stor hjælp!

Akuthjælp er en gratis app fra de danske regioner.
Du kan frit og kvit hente den i appstore og gemme den på din Iphone. Når du installerer den, spørger den pænt om den må kende til din position. Sig endelig ”ja tak” ! Skulle det herefter ske at du, eller én af dine kære kommer til skade, er hjælpen let at finde.

Akuthjælp finder ud fra din nuværende position den/det nærmeste:
– Skadestue
– Lægevagt
– Apotek
– Tandlægevagt
– Kiropraktorvagt
– Psykiatrisk hjælp

Hjælpen stopper ikke her!
Jeg bor i Kolding – lad os antage at jeg kommer til skade og gerne vil i kontakt med den nærmeste skadestue. Med ét enkelt klik på ikonet ”skadestue” fremkommer en liste over de nærmeste skadestuer, tættest på hvor jeg opholder mig LIGE NU! Jeg behøver derfor ikke have en liste over samtlige skadestuer i Danmark i tasken! App´en fortæller mig også hvornår der er åben for modtagelse. Den giver også et øjebliksbillede af ventetiden!

Jeg vælger Kolding Skadestue og får herefter oplysninger om stedet. Er det nødvendigt at ringe først? Hvor længe har de åben? Hvor finder jeg det? Havde det været nødvendigt at ringe inden ankomst, ville nummeret fremgå som link til direkte opkald. (Det er gjort muligt at ringe op – direkte fra app´en)

Du kan finde de samme oplysninger på Lægevagt i nærområdet.
Hvilken er tættest på der hvor du befinder dig lige nu?

Her kan du se et eksempel på ”ringe ikonet”.
Klik derpå og du er snart i kontakt med en Læge.

Tandpine lørdag aften?
Også her kan Akuthjælp give gode informationer.

Gem din egne data
Under ”Mine data” kan du indtaste dine personlige oplysninger. Det kan være en stor fordel at have alle informationerne samlet ét sted. Når man kommer til skade, er man ofte forvirret og skal handle hurtigt. Find nummeret på pårørende, din egen læge eller brug informationerne til at oplyse skadestuen om eventuelle allergier eller din blodtype.

App´en opdateres løbende af regionerne så adresse, telefonnumre og åbningstider passer til dagen.

Hent den – inden skaden sker!
Lær den at kende, så du hurtigt kan finde de informationer du skal bruge – NÅR du skal bruge dem.
Og lad os håbe det slet ikke bliver nødvendigt 😉

Mathilde

 

 

 

Tags: , , ,


Om forfatteren

Til daglig arbejder jeg hos Reolmontøren som Sagkyndig INSTA konsulent. Vi kontrollerer, reparerer og monterer lagerinventar. Og rådgiver om Lagerindretning. Jeg bor i Kolding med mine 3 dejlige drenge. Tvillinger på 17 og efternøler på 6 år. At tage billeder (Iphone only), redigere dem og poste dem på Instagram er min hobby. Jeg tester løbende forskelige apps til iPhone og deler mine erfaringer her på bloggen instathilde.dk. Jeg er Ambassadør i WIB Danmark - et erhvervsnetværk for kvinder!



Til toppen ↑