SKØN & SUND Stem top

Udgivet den 30. juni 2014 | af Mila Blarke

0

Revolutionerende anti-ageing: NEO STEM ®

Det kan godt være det ikke er første gang du hører om Neo Stem ®, men det gør altså ikke ‘nyheden’ mindre attraktiv.

Anti-ageing produkter har vi kendt til i mange år, men Neo Stem ® er ganske nyskabende og bygger på en viden om ældning af huden, som er helt unik. Derfor har jeg testet den – jeg, som ellers priser økologiske produkter og egne rynker. Well, man skal jo kende sin fjende bedre end sin ven :-)

Nå, sludder til side. Neo Stem ® virker. Det virker så meget, at en veninde jeg ikke har set i den måned jeg har testet produktet, helt uvidende sagde, at hun kunne se mine øjne så mere åbne ud. Og det er ikke løgn: det er som om brynet har hævet sig og huden under øjet har glattet sig ud. Jeg ser faktisk mere frisk ud end jeg føler mig…

Om det har haft samme effekt på ansigtshuden er lidt sværere at sige, da jeg ikke som sådan har tendens til rynker, men på brystet, decolleteen, kan jeg også se en forskel.

Altså kan jeg anbefale Neo Stem ® til dig der gerne vil se mirakler på eget ansigt. Produkterne indeholder ikke  parfume, parabener, phenoxyethanol, silicone eller phtalater.

Som du vil se af topbilledet er der 4 produkter i serien. Jeg har testet den oliefrie serum og øjencremen, og har været rigtig glad for konsistensen – selvom jeg har tendens til tør hud. Det er en smagssag…og kommer an på, hvad din hud kan tåle.

Neo Stem ® Serum til alle hudtyper (Olie-fri)
Neo Stem ® Dry Skin Serum (beriget med avocadoolie, som føles ekstra komfortabel på tør og dehydreret hud)

Priser frakr 380,00 – kr 520,00

Nærmeste forhandler oplyses hos Brands of Beauty på tlf. 26 20 20 66 eller på www.neostem.dk.

Bagom NEO STEM ®:

De fleste af os har set og hørt om Jesper fra Jylland. Han er et helt særligt barn, som trods alle odds har fejret sin 16 års fødselsdag. Han har nemlig den meget sjældne sygdom Progeria, som forårsager tidlig ældning af kroppen. Det betyder, at hans krop hvert år bliver 8 år ældre end andre børns. Der findes ingen midler eller medikamenter til at stoppe sygdommen, men der er selvsagt forsket meget i lidelsen.

Et af biprodukterne i den forskning er netop Neo Stem ®. Som med Jesper, søger ‘vi’ at stoppe eller udsætte ældningen af vores hud og med Neo Stem ® er forskerne nået et lag længere ned i huden. Neo Stem ® kan således udsætte tegnene på ældning betydeligt ved at bremse produktionen af et toksisk protein kaldet Progerin, som er en væsentlig årsag til for tidlig og accelereret ældning. Og nu anvendes ingredienserne fra denne forskning altså for første gang i hudpleje – ganske revolutionerende…

På 2-3 måneder vil din hud drastisk ændres i forhold til dybden i dine rynker og linier. Jeg vil sige, at allerede efter en måned vil du kunne se forskel. Neo Stem ® giver en varigt revitaliseret hud. Ikke underligt, det er et bedst solgte anti-ageing produkt i hjemlandet Frankrig!

Sådan bruger du NEO STEM ®:

Brug helst produkterne om aftenen, så din hud får tid og ro til at ’suge’ de gavnlige ingredienser til sig. Rens huden af og påfør serum og øjencreme, som du ville med ‘almindelige’ produkter. Lad dem virke et øjeblik før du påfører din sædvanlige natcreme/øjencreme. Dejlig let og ukompliceret :-)

Kan bruges af både mænd og kvinder med samme resultat!

Kærlig hilsen og god fornøjelse med forynglingen, Mila

 

http://www.neostem.dk

 

Tags: , , , , , ,


Om forfatteren

Jeg er 43 år og kan med ro i maven sige, at jeg endelig har fundet den rette hylde arbejdsmæssigt. Jeg er fyldt med ord, der skal skrives i nyhedsmails for mine kunder, og ord til iværksættere, så de kan omsætte følelser og tanker til drift. Jeg elsker simpelthen sparringsmomentet, hvor jeg kan se min samling af opsparet viden, komme til live og være med til at skabe nye måder at arbejde på. Og så arbejder jeg på min hjemmeside til mit eget firma, Present PR, og på andre spændende projekter... :-)



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


Til toppen ↑