DEN PERSONLIGE HISTORIE foto

Udgivet den 12. marts 2013 | af Heidi Stephansen

0

Banke banke på… Hvem der? Det er foråret…

Hvad er foråret?
Foråret er for mig, eller skal jeg sige har været for mig: STRESS!

Stress over ikke at være slank nok, klar nok til at sommeren er på vej med det tøj det nu indebærer.

Jeg har som regel en ide hver januar at nu skal det være, nu skal jeg i gang. Og når foråret banker på, så sker der lige det. Stress!
Men i år er det anderledes. I år er jeg i en proces som er så sej, så hård og så god for mig. Jeg er i gang med at elske og acceptere mig selv. Elske og acceptere min former. Elske og acceptere den jeg er og den jeg var.

Hylder formerne

Jeg startede rejsen hen mod et stressfrti forår allerede i august sidste år. Og jeg er her nu, hvor jeg i dag endelig kunne skrive et indlæg om, at jeg hylder mine former. Et sandt og troværdig indlæg.

Når sandt skal siges, så har jeg kommet frem til den totalt åbenlyse sandhed: når jeg elsker og accepterer mig selv, så er jeg smuk og da er det lige meget hvad tøj jeg har på. Mit smukke indre skinner ud og fuldstændig overdøver mine deller og vinger og håndtag og hvad vi nu vil kalde det.
Jeg har for første gang i mit liv lyst til at stå foran spejlet og se mig selv for den jeg er. Se mine former. For første gang nyder jeg foråret og det foråret lover mig. Foråret lover mig sol, liv, glæde og kærlighed.

Jeg accepterer mig selv og mine former. Jeg elsker mig selv og mine former. Og jeg har tøj på, der ikke ligner en gammel sæk. Jeg har tøj på som gør at jeg ser sej ud, og ikke gammel konet. Jeg føler mig godt tilpas og jeg ignorerer det faktum at man kan se folderne bag på ryggen. Det er nemlig lige meget, for tøjet er sejt og jeg er sej og jeg er smuk – jeg er Gudesmuk i mine tanker.

Nyder følelsen

Og hvor længe kan jeg holde denne følelse? Sikkert ikke hundred procent hele tiden. Realistisk – mindst et par dage inden jeg højst sandsynligt rammer muren med 100 km/t. Men jeg er ikke bange. Før ville jeg ikke engang nyde lykke følelsen. Jeg ville sætte mig ned og vente på at ramme muren. Meget nemmere plejede jeg at tænke. Når jeg nærmer mig muren så er jeg klar også tager jeg den derfra.
Men nu… lur mig om jeg ikke laver en undvigemanøvre inden jeg rammer muren. For denne følelse af kærlighed til mig selv, den er så dejlig og den giver mig sådan en ro.

Ja, jeg har store lår og store overarme der kan slå en fuldvoksen mand ned. Jeg har det jeg har. Sådan er det, men det er jo ikke min plussize der skal være det der skinner igennem. Det er min egen dejlige kærlighed til mig selv der skal det. Og det er den ved at gøre.

Jeg hylder mine former og forårets kommen. For livet skal leves – plusser eller minusser – livet skal leves.

Tags: , , , , , ,


Om forfatteren

Jeg blogger om vejen hen til at elske og acceptere mig selv... En rejse jeg startede på i august 2012.



Til toppen ↑
  • Reklamer / Sponsorer