SKØN & SUND Women's hands

Udgivet den 21. april 2011 | af Marie Klee

0

Bløde hænder

Vi vasker hænder mange gange i løbet af en dag, og ofte har de sæber vi anvender en udtørrende effekt. Det er en af grundende til, at mange oplever at de får tørre hænder. Sørg derfor for at vælge en håndsæbe der er mild mod huden og indeholder fugtgivende ingredienser.

Så er det godt at der findes et hav af lækre håndcremer på markedet – både i den billige og den dyre ende. Se nogle af mine favoritter i bunden af indlægget.

Hvis du har tendens til meget tørre hænder, er det en god idé at bruge en god håndcreme lige inden du lægger dig til at sove. Derved kan den få lov til at gennemfugte og pleje dine hænder i løbet af natten – i løbet af dagen bliver den jo hele tiden vasket af igen.

Desuden er håndcreme ikke kun godt for huden, men også for neglene og neglebåndende. Så hvis du vil være særligt god mod dem, så giv dig god tid til at massere cremen ind ved neglene.

Giv dig selv lidt luksus til hænderne – den lækre fornemmelse af at smøre sine hænder ind i en silkeblød, velduftende håndcreme er noget af det bedste.

Tags: , , ,


Om forfatteren

Jeg er uddannet Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed. Til hverdag arbejder jeg med sundhedsfremme i virksomheder og driver sundhedsbloggen Carrotstick.dk. Her på Plus Living deler jeg ud af min viden omkring sundhed, hudpleje og wellness. Min filosofi er, at man skal have det godt, i den hud man befinder sig i, lige meget om man er størrelse 36 eller 56. Spørgsmål og henvendelser modtages gerne, jeg svarer så hurtigt jeg kan.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


Til toppen ↑