SKØN & SUND almond-orange-body-scrub

Udgivet den 10. juli 2011 | af Marie Klee

0

Derfor skal du være ekstra gavmild med din bodyscrub lige nu!

At huske at skrubbe kroppen godt og grundigt, er efter al sandsynlighed ikke lige det første du forbinder med sol, sommer og IS-tid – men der er altså en god grund til at få det gjort!

Af Marie Klee

Og jeg ved det, jeg ved det.. Jeg har sagt det mange gange før, men nu kommer den altså igen.

“Det er vigtigt at fjerne de døde hudceller”

Normalt er det huden i ansigtet jeg fremhæver, men nu er det altså luksuslegemet det handler om!
Først og fremmest, så gælder de samme regler for kroppen, som for ansigtet – hvis du husker at fjerne døde hudceller jævnligt, vil din hud have mindre tendens til at blive tør – Fordi din bodylotion herved bedre har mulighed for at fugte.

Fra venstre: Matas Grøn Te Bodyscrub. Pris: 49,95 kr. for 200 ml. Comwell Spalosophy Bodyscrub. Pris: 99,95 kr. for 400 ml. Origins Incredibly Spreadably Ginger Scrub. Pris: 260 kr. for 200 ml.

Desuden gør det også at din hud bedre kan ånde og udskille (sved og affaldsstoffer).

Men der er endnu en årsag til at være gavmild med bodyscrub’en og skrubbehandsken:
I denne sommertid er det jo naturligt at vi opholder os en del i solen, og herved får en smule farve. Hvis du vil have en flot jævn farve, som holder i lang tid skal du paradoksalt nok skrubbe på livet løs. Du føler måske at du skrubber farven af, men hvis du fortsætter igennem hele sæsonen, gør du faktisk at farven “fæstner” sig bedre i huden. Logisk nok, vil farven forsvinde hurtigere når du soler, og skrubber nogen tid bagefter, hvis det øverste hudlag er tør, uskrubbet hud (= masser af døde hudceller).

Bonusinfo: Når du skrubber huden på lår og baller, sætter du gang i blodcirkulationen og mindsker/forebygger appelsinhud! Juhuu!

Så på med skrubbehandsken og god stor portion bodyscrub.

Billede: beautyblunders.wordpress.com

Tags:


Om forfatteren

Jeg er uddannet Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed. Til hverdag arbejder jeg med sundhedsfremme i virksomheder og driver sundhedsbloggen Carrotstick.dk. Her på Plus Living deler jeg ud af min viden omkring sundhed, hudpleje og wellness. Min filosofi er, at man skal have det godt, i den hud man befinder sig i, lige meget om man er størrelse 36 eller 56. Spørgsmål og henvendelser modtages gerne, jeg svarer så hurtigt jeg kan.



Til toppen ↑