SKØN & SUND moisturizing_skin

Udgivet den 2. juni 2011 | af Marie Klee

0

Det er OK at snyde lidt..

Vi kan vidst alle godt blive enige om, at kulør på kroppen og i ansigtet er ganske klædeligt.

Pas på med selvbruneren. Her er det gået galt for selveste Valentino.

Af Marie Klee

Men det kan også blive for meget! Husk kun at dyrke solen i moderate mængder – med solbeskyttelse. Hr. Sol kommer oftere og oftere disse dage, og vi er automatisk mere udenfor.
Men selvom det lokker at lægge sig udenfor i flere timer så lad være – flere og flere får hudkræft selvom de ikke har været overdrevne soldyrkere.
Derfor vil jeg gerne lægge op til at du snyde sig til en endnu flottere kulør! Men hvilke muligheder er det nu lige der er?

Kroppen

Vi kender alle sammen den klassiske selvbruner – og den kan dog være en smule besværlig at arbejde med, hvis man ikke har prøvet det mange gange før. Derfor anvender jeg en bodylotion med en smule selvbruner i. På den måde kan man gradvist få en naturlig flot, kulør. Man kan købe disse bodylotions færdigblandede ude i butikkerne, men man kan faktisk også lave sin helt egen!
Du blander bare en smule selvbruner i din almindelige bodylotion! – prøv dig frem og find den rette koncentration, så det passer til dig og din hud.

Du kan også prøve en af de mange farvede cremer og olier, som giver rigtig fin glød som kan vaskes af. Prøv eksempelvis den skønne Face & Body Shine fra Tromborg. Dette produkt er særligt ideelt, når den skal have lidt ekstra. Face & Body Shine giver ekstra farve, og et flot skær – den er ideel på arme, ben og i bluse-udskæringen.

Face & Body Shine fra Tromborg. 320 kr. Bodylotion med selvbruner – Dove Summer Glow. 52 kr.

Ansigtet
80% af de rynker vi får, stammer fra miljøpåvirkninger – herunder solen! Derfor bør du altid bruge en dagcreme med solfaktor.

Når du skal have farve i ansigtet, er det vigtigt at du ikke blot køber en mørkere foundation. Resultatet bliver unaturligt og det er svært at undgå en foundation-kant.

Derfør bør man i højere grad gøre brug af solpudder, da dette giver et meget mere naturligt skær.
Solpudder fås i utroligt mange forskellige varianter – men hvis du er i tvivl om hvad der klæder dig – så hold dig til en mat solpudder, som kun er få toner mørkere end din egen hud.

Hvordan påføres solpudder, for det bedste resultat?
For det første er det vigtigt at man har en stor, blød børste, som formår at tone solpudderen godt ud. Du skal påføre pudderen i cirkulerende bevægelser, primært på kindbenene. For at give et ekstra naturligt og ”solkysset” resultat, kan du også børste en smule på pande, næse, hage, hals og kraveben.

Venstre: Solpudder – fås som mat eller med en smule glimmer. 199 kr. Midt: Kabukibørste – ideel til påføring af solpudder. 149 kr. Højre: Solpudder/Blush. 149 kr. Alt fra Nilens Jord. www.nilensjord.dk

Nogle solpuddere kan få dig til at se en smule grå ud i ansigtet, derfor kan det være en fordel at komme en lille smule lyserød eller ferskenfarvet blush på kinderne.

Er du i tvivl eller har nogen spørgsmål, så anvend kommentarboksen for neden.
Husk at du sagtens kan være anonym – du skal blot bruge en fiktiv e-mailadresse.

Billede: rr-magazine.com

Tags: , , , , ,


Om forfatteren

Jeg er uddannet Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed. Til hverdag arbejder jeg med sundhedsfremme i virksomheder og driver sundhedsbloggen Carrotstick.dk. Her på Plus Living deler jeg ud af min viden omkring sundhed, hudpleje og wellness. Min filosofi er, at man skal have det godt, i den hud man befinder sig i, lige meget om man er størrelse 36 eller 56. Spørgsmål og henvendelser modtages gerne, jeg svarer så hurtigt jeg kan.



Til toppen ↑