SKØN & SUND Dias1

Udgivet den 23. maj 2014 | af Mila Blarke

0

Downward facing dog-testen…

Arhmen…kønt er det jo ikke, men det sku være så sundt. Så jeg gør noget ved den der yoga hver morgen og håber den gør noget ved mig…

Én af stillingerne har du sikkert hørt om: hundestrækket eller ‘downward facing dog’

Noget andet du sikkert har hørt om, er blyant-testen. Jep, den gode gamle ‘blyant-under-bryst-test’. Og jep, I min alder holder den stædigt ved. Også når jeg retter ryggen op. Ikke meget, men dog alligevel irriterrende vedholdende.

Nå, men hvad har de to tests så med hinanden at gøre?

Jo, hundestrækket afgjorde, at jeg satte mig for at teste 2 opstrammende cremer, som begge hævdes at kunne ’smelte’ bulerne og gøre min hud glattere.

Jeg er jo en gammel snu ræv, så jeg ved godt, at cremer alene ikke gør tricket. Træning skal der til. Så jeg kastede mig over det begge dele for ca en måned siden.

Udgangspunktet…var ikke så fast, for nu at være helt ærlig. På trods af morgen yoga. Men sådan er det jo med gener.

De 2 cremer testede jeg på hver sin side af kroppen – Plaisir Firming Body Lotion(220 ml – 79,95 kr.) på venstre side og Green People Contour & Sculpt Body Lotion (150 ml – 299 kr.) på højre. Afgørende for succes er:

1. Hvordan lårene ser ud når jeg står i hundestræk – og kan se dem selv ‘oppefra og ned’ så at sige!

2. Hvilket et af lårene min mand synes er blødest :-)

De første 2 uger smurte og masserede jeg ind både morgen og aften. De sidste 2 uger kun én gang om dagen.

Jeg tør godt sige jeg kan se resultater. Altså lårene er ikke blevet tyndere, men de ser fastere ud og det må være fordi bulerne lissom er glattet ud. De er ikke væk! Men glattet ud og gennemfugtede, så lårene ser mere faste ud, faktisk.

Hvordan ser lårene så ud upside-down? Well…altså. Bedre. Klart bedre :-) Men der er lang vej til modelkarrieren for undertøj, det er der. Så hvis man kan bestå 50% i en test, så er det det efter godt 4 uger.

Og min mand? Han synes faktisk højre side er blødest. Altså Green People siden. Men han kan bedre lide duften af Plaisir-cremen. Jeg kan ærlig talt ikke mærke den helt store forskel. Det afgørende for mig er at bulerne er blødt op og at huden føles gennemfugtet.

Lidt info på de 2 cremer:

Green People Contour and Sculpt Body Lotion

Opstrammende bodylotion beriget med et fugtbindende plantekompleks og ekstrakt af birkeknopper, grøn te og granatæble forbedrer markant hudens hydreringstilstand og elasticitet. 150 ml – 299 kr. vejl. Certificeret økologisk.

Forhandles i helsekostbutikker og på www.greenpeople.dk

 

Plaisir Firming Body Lotion

Plaisir er Matas’s luksusserie og kan kun købes hos Matas eller på www.matas.dk
Opstrammende bodylotion, der samtidig fugter og beskytter din hud. Ceramider reparerer og styrker din huds bindevæv. Vitamin E acetate virker antioxiderende og beskytter effektivt. Glycerin tilfører fugt til huden. Uden parabener. 220 ml, 79,95. Forhandler nr. 48 16 55 55 eller www.matas.dk.

 

 

God solskinsdag (og bløde lår) til Jer alle derude :-)

Mila

 

 

Tags: , , , ,


Om forfatteren

Jeg er 43 år og kan med ro i maven sige, at jeg endelig har fundet den rette hylde arbejdsmæssigt. Jeg er fyldt med ord, der skal skrives i nyhedsmails for mine kunder, og ord til iværksættere, så de kan omsætte følelser og tanker til drift. Jeg elsker simpelthen sparringsmomentet, hvor jeg kan se min samling af opsparet viden, komme til live og være med til at skabe nye måder at arbejde på. Og så arbejder jeg på min hjemmeside til mit eget firma, Present PR, og på andre spændende projekter... :-)



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


Til toppen ↑