ARTIKLER sjov

Udgivet den 2. august 2012 | af Gitte - Curvy Editor

0

Fordi det er sjovt!

LEDER: ”Det kræver 17 muskler at smile og 43 at se sur ud.”

Hvor mange gange har vi ikke hørt den sætning? Men ligegyldigt hvor mange gange, så er der en fantastisk sandhed i den. For der er virkelig ikke noget mere dræbende end sure og negative personer, som på magisk vis kan suge glæder ud af enhver.

Heldigvis findes der også en dejligt masse positive mennesker, og eftersom lige tiltrækker lige kan man selv gøre en hel masse for at få smil og glæde i sit liv.

Og det er faktisk min mission med denne leder. For hvor vil jeg bare ønske, at mange kvinder (og host host.. jeg er vist en af dem) kunne være bedre til at sige ”pyt” eller ”fuck det”, og så komme videre, når noget går dem på.

Der bliver brugt urimeligt meget tankekraft på at være prinsessesur på manden, skælde ud på ungerne eller dunke sig selv oven i hovedet med lidt for mange kilo eller lidt for meget rødvin i weekenden.

Drop det. Nu.

Og gå i stedet ud i livet og nyd det.
Tag en politisk ukorrekt pjækkedag med fokus på DIG, som jeg gjorde, da jeg lukkede mit kontor og tog til Grøn Koncert på en arbejdsdag.

Du kan også invitere manden på fræk frokost, eller tage ungerne med på legepladsen og vær den, der gynger (og griner) højest. Det er så fedt at gøre noget – BARE fordi det er sjovt!

Med de ord byder jeg velkommen til det nye PLUSliving.
Vi har lagt MANGE timer i siden, og vi håber, at du bliver en glad bruger.

Bedste hilsner

Gitte
Curvy Editor

Tags: , ,


Om forfatteren

Gitte Glibstrup er vores ”Curvy Editor” - altså redaktøren, der overordnet står for magasinet, indholdet samt kontakten med skribenterne. Hun er uddannet journalist og er partner i kommunikationsbureauet Strup & Strup. Desuden er hun medejer af PLUSliving.dk



Til toppen ↑
  • Reklamer / Sponsorer