SEX & SAMLIV lys

Udgivet den 10. januar 2013 | af Helle Koldsoe

0

Forfør din kæreste på 7 måder…

Det er lækkert at blive forført – og forføre. Her får du en række tips til, hvordan du kan forføre din elskede.

Af Helle Koldsø 

“Skriv noget om at forføre kæresten,” hviskede min redaktør mig i øret.

Øjeblikket efter var jeg ved at blive blæst omkuld af de mange frække billeder, der mildest talt bragede igennem mit hoved. For der er mange – MANGE – måder at forføre på. Jeg har altid haft nemt ved at komme på ideer til mit eget (og andres) sexliv, og ”kunsten ud i forførelse” ligger mig meget på sinde.

I anledningen af julen – og de glade gavers tid – vil jeg nedtone selve forførelsesakten og i stedet fokusere på sjove rekvisitter at forføre med

Jeg har valgt syv meget forskellige produkter, der præsenteret på den rigtige måde, garanteret vil forføre din kæreste. Forstå det således, at alverdens frække gimmicks og accessories i sig selv ikke har nogen værdi, hvis forholdet halter. Lysten og den seksuelle trivsel kommer ikke dalene ned fra himlen pga. af en dildo eller et stykke frækt lingeri. Det kan dog være et stærkt krydderi, der ”spicer” kærlighedslivet lidt op, der hvor der i forvejen er ”plus” på kontoen.

7 emner der henrykker og forfører. Ja, hånden på hjertet; hvem vil ikke gerne forføres noget mere? Jeg vil helt klart gerne og min nuværende status som single fremmer ikke situationen. Det ER bare nemmere at forføre en partner, hvis man HAR en, ikke sandt? Der kan naturligvis ligge et ønske hos nogen om i det nye år at forføre naboen, kollegaen, den søde flaskedreng i Netto, men så er det helt andre taktikker, jeg anbefaler jer at tage i brug til de indledende faser.
Den slags ”tips og tricks” tager vi fat på en anden dag

Det 1. sexede bud

Mit 1. bud er massageolie… fordi massage bare er dejligt. Massage med olie endnu bedre. Massage med kropsvarmt olie er ganske vidunderligt! Hvis du er ude i at finde en nem måde at forføre din partner på, så er der virkelig gratis point at hente her. En tændstik stryges og massageolien, f.eks. Fun Factory Amorous massagelys, der umiddelbart ligner et stearinlys, tændes. Mens det brænder, udsender det liflig duft af vanilje, orchide eller afrodisia, der virker både afspændende og opstemmende på jer begge to.

Det tager 10 – 15 min. for olien at smelte i krukken og den tid er perfekt til de ”indledende øvelser”. Skal der skrues lidt op for varmen? Skal gardinerne rulles for? Sengen redes? Sød musik på anlægget og hvad ellers der virker for jer.

Når olien er varm og flydende, så pust flammen ud og sæt dig til rette hen over din partners nøgne krop. Hæld nu ganske forsigtigt (olien er ikke for varm, men du kan komme til at hælde for meget ud af gangen). Lad blot en lille, tynd stribe af den varme, velgørende olie løbe ned over din parters krop af gangen. Taktikken er din egen. Måske vælger du at gå i dybden og afspænde stive muskler, måske vælger du at fokusere på udvalgte områder…

What ever does the trick!

Blot vil jeg henlede opmærksomheden på, at massage mister sin magi, hvis den aktive imens ”beklager” sig over tiden, anstrengelserne og undervejs insisterer på, at ”det bagefter er min tur”. Giv velgøende massage til din partner, fordi du har lyst til at gøre noget dejligt for vedkommende og lad noget godt komme til dig en anden dag.
Lad være med at kigge på uret imens, glid ind i nu’et og følg de bevægelser der automatisk opstår. Lad hænderne ”danse” hen over kroppen, som det virker naturligt i situationen. Lad dem gå på opdagelse hen over en krop, du måske med din forstand nok synes, du kender til hudløshed, men som du har muligheden for nu at møde på en helt ny og uforbeholden måde. Det er for mig massage, der forfører…

Det 2. sexede bud

Mit 2. bud er en stor, blød og kildende fjer, der meget passende kan indgå i samme scenario som før. Den kan erstatte olien eller måske endda indgå som et forspil til oliemassagen. Blot vil jeg ikke anbefale modsatte rækkefølge. Fjeren glider ikke særlig godt op ad våd, fedtet hud.

Nogle hader det, fordi det kilder. Andre elsker det og fornøjelsen med at ”pine” sin partner med spidsen af en fjer, kan være ubeskrivelig fornøjeligt. Igen er kodeordet at give dig tid. Glem alt om den her ”dikke dikke”-kilden man underholder babyer med og lad det i stedet være lange, rolige, sensuelle strøg, hvor du både kommer ned af rygstykker og lår, men også rundt om inderlår, armhuler, fodsåler, bag øret og hvor der eller er vidunderlig følsomt. Lad fjeren køre provokerende rundt om de erogene zoner uden at ramme dem – i første omgang. Lad stemningen bygge sig op, træk tiden ud, gør noget uventet med fjeren, bedst som din partner tror, han/hun har ”regnet ruten ud”.

Ekstra pikant ”et våben” kan fjeren blive, hvis du sørger for først at passivisere partneren med et silketørklæde, et sæt håndjern eller hvad der nu gemmer sig hjemme i jeres sengeskuffe. En fjer er ikke kun en pige-ting. Prøv opskriften af på din mand og jeg er sikker på, at også han vil finde det ganske forførende, når de første parader har lagt sig…

Det 3. sexede bud

Mit 3. bud er et erotikspil af den intelligente slags. Dvs. at det ikke kun handler om at få tøjet af og komme i seng med hinanden hurtigst muligt. Derimod ligger det op til dialog af den slags, der kan bygge op til noget meget større. Nemlig til indsigt og viden om hinandens tanker, moral og følelser. Alt det der er godt at vide om hinanden. Ikke mindst når det drejer sig om at kunne ”trykke på de rigtige knapper”. At kende hinandens holdninger til livet, til håb, drømme og ikke mindst fantasier er faktisk sexet.

Især hvis man bagefter tør navigere efter det. Brugen den dialog, der opstår undervejs, til udvikling af nye måder at leve og være sammen på. Fortæller din partner dig undervejs i spillet, at han f. eks. savner nye seksuelle oplevelser, har en stor fantasi om at prøve partnerbytte, men i øvrigt er ærke modstander af fortiet utroskab, kan du jo overveje, om det her ville være muligt for dig f.eks. at tage tilløbet til at invitere ham på en date i en swingerklub.

I spillet Erotic4real, som jeg varmt anbefaler, er yderligere den finte, at der foruden tale-kortene også er gøre-kort. Disse bliver en slags ”I dare you”, hvor tingene pludselig kan ske. Hvor seksuelle ydelser skal ”betales” til partneren… enten her og nu eller på et givent tidspunkt i nær fremtid. Her pumper blodet ikke bare hurtigere pga. holdningsmæssige afsløringer, men også pga. kødelige udfordringer, hvor grænserne i det gode selskab måske rykkes en lille bitte smule mod hinanden; tak for tak. Her er virkelig tale om at forføre med forstand!

Læs flere bud ved at klikke her…

Tags: , , ,


Om forfatteren

Helle Koldsø er, foruden Professions Bachelor i Ernæring og Sundhed, uddannet og autoriseret Sexolog v. DACS samt NLP-psykoterapeut-studerende. Hun er indehaver af Center for Personlig Trivsel, der er det fysiske samlingspunkt for hendes mange aktiviteter; rådgivning og terapi for private klienter omkring samlivs– og seksuelle problematikker samt undervisning af behandlere og patientgrupper omkring seksuel trivsel. Helle sælger desuden seksuelle hjælpemidler i både privat og offentlig regi og er med sin store viden på området, en værdsat konsulent inden for både sundhedssektoren.



Til toppen ↑