KARRIERE Michelle Hviid

Udgivet den 31. august 2012 | af Gitte - Curvy Editor

0

Hvis dit liv var en film … Gad du så se den?

Inspirerende Michelle Hviid besøgte Odense forleden for at holde foredrag, og de fremmødte fik 24 timer til at handle på det, de går og drømmer om. Ellers sker det ikke.

Af Gitte Glibstrup

Er du tilfreds med dit liv? Ved du egentligt, hvad du vil med livet? Hvad drømmer du om?

Store spørgsmål en stille torsdag aften i Odense, men ikke desto mindre var det den slags emner, der var på bordet, da Michelle Hviid gæstede Rice i Odense for at holde foredrag. Michelle Hviid er indehaver af Running Dinner, der med stor succes arrangerer singleevents, og hun står også bag velgørenhedseventen Überbanko.

“Hvis du gør ekstraordinære ting, så får du ekstraordinære resultater”.

“Hvis du gør det samme, du plejer at gøre, så får du de samme resultater”.

Hun er succesfuld. Rig. Smuk. Nyforelsket. Og endda veltrænet.

Men hun har også kæmpet sine kampe igennem livet. Og det var de kampe og den læring, hun fortalte om i Odense. For det kan godt være, at hun er blevet fyret 10 gange for samarbejdsvanskeligheder. Det kan også godt være, at hun har været alene med sine børn – som hun har fået med to forskellige (smukke) mænd. Og det kan også godt være, at hun er gået ned med to virksomheder, inden hun fyldte 25.

Hun lærte af sine fejl og kom videre

Michelle Hviid delte ud af sine oplevelser og sine op- og nedture, og hun inspirerede tilhørene med sit mantraer:

  • “Hvis du gør det samme, du plejer at gøre, så får du de samme resultater”.
  • “Hvis du gør ekstraordinære ting, så får du ekstraordinære resultater”.
  • “Hvis dit liv var en film, gad du så se den?”
  • “Og ville du spille den samme film igen.. og igen… og igen…?”

Hun opfordrede til, at man får tænkt over, hvad man egentlig gerne vil med sit liv. Hvad man drømmer om. Og så begynder at handle på de drømme.

Samtidig fortalte hun også om store oplevelser, hun havde haft i fx Afrika, hvor hun for alvor fik sat sit liv og sine problemer i et større perspektiv. Der besluttede hun sig til at leve det liv, hun drømte om.

Og sådan har hun gjort siden. Trods modstand, jantelov og skattesmæk.

Hun opfordrede os i salen til at gøre det samme. Helst skulle vi indenfor 24 timer have handlet på vores drømme. Bare en lille smule. For ellers er der stor risiko for, at det aldrig sker …

 

Tak for et godt foredrag!!

Følg Michelle Hviid på Facebook eller via hendes blog, hvis du også trænger til lidt hverdagsinspiration.

 

Farverige Rice lagde lokaler til foredraget.

Michelle Hviid er veltilpas i rollen som foredragsholder og inspirator.

Forventningsfulde tilhørere :-)

Tags: , , ,


Om forfatteren

Gitte Glibstrup er vores ”Curvy Editor” - altså redaktøren, der overordnet står for magasinet, indholdet samt kontakten med skribenterne. Hun er uddannet journalist og er partner i kommunikationsbureauet Strup & Strup. Desuden er hun medejer af PLUSliving.dk



Til toppen ↑