SKØN & SUND negle

Udgivet den 8. april 2011 | af Marie Klee

2

Ingen ridser i lakken

Du kender det sikkert. Du skal snart ud af døren, måske til et selskab – og vil så gerne lige nå at få lidt neglelak på. Du lægger den omhyggeligt på og puster og puster og tørrer så måske lidt med hårtørreren. – Så, nu burde den holde, hvis bare jeg er lidt forsigtig… ALLIGEVEL går der 5 minutter og så er du kommet til at lave en ridse i lakken eller det der er værre.

Denne irriterende situation kan du fremover undgå!

Neglegiganten CND har lavet en ”neglelak” som holder i minimum 2 uger, og som er så modstandsdygtig, at du ikke får ridser i lakken. Tørretiden er stort set ikke eksisterende, til gengæld skal du en tur forbi en neglesalon for at få den på. Neglelakken skal hærde under UV lys, fordi lakken er en blanding af almindelig neglelak og gelé. Ikke gelé som i gelérand, men den slags gelé som man laver kunstige negle af, i tilfælde af at du skulle være i tvivl 😉 Der påføres desuden en gennemsigtig beskyttende underlak under farven, og en top coat øverst som giver lakken yderligere glans.

Det smarte ved neglelakken er, at den styrker og beskytter dine negle, så de kan få lov at blive lange i fred. Så hvis du har tendens til at dine negle knækker, flækker og er bløde – så prøv det!

Lakken findes i 24 yndige farver – jeg valgte ”Fedora”, en flot mørkebrun farve.

Så giv dig selv en lille forårsforkælelse – priserne ligger fra 249 kr.

For at finde en negletekniker der udfører shellac-behandlingen, er du nødt til selv at søge efter en på internettet, da er ikke findes en opdateret forhandlerliste på internettet.

 

Billede: http://www.tranquilityhealthandbeauty.com.au

Tags: , ,


Om forfatteren

Jeg er uddannet Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed. Til hverdag arbejder jeg med sundhedsfremme i virksomheder og driver sundhedsbloggen Carrotstick.dk. Her på Plus Living deler jeg ud af min viden omkring sundhed, hudpleje og wellness. Min filosofi er, at man skal have det godt, i den hud man befinder sig i, lige meget om man er størrelse 36 eller 56. Spørgsmål og henvendelser modtages gerne, jeg svarer så hurtigt jeg kan.



Til toppen ↑