ARTIKLER foto (2)

Udgivet den 18. oktober 2013 | af Gitte - Curvy Editor

0

Livskvalitet – Beautiful Indian Summer

Det er smukt udenfor – husk at nyde det! Det er livskvalitet “på flaske”.

Af Gitte Glibstrup

En tur i skoven. På stranden. Eller måske bare sidde udenfor på din yndlingscafe.

Naturen er fantastisk smuk i denne tid, når bladene skifter farve, og vinden bider i kinderne. Selv har jeg en tendens til at pakke mig sammen i sofaen under et tæppe og sippe god kaffe og læse bøger, når det bliver lidt koldt udenfor.

Og det er der som sådan ikke noget i vejen med.

Men jeg vil virkelig opfordre både dig og mig til at tage en tur ud i den friske luft og gå en tur og nyde efterårsfarverne og blæsten. Det klarer hovedet på en måde, som en bog og en sofa ikke kan klare. Det er en anden slags livskvalitet, som er rigtigt meget værd, når efteråret dækker os med sin grå dyne.

Så er det jo også en anledning til at flashe den nyindkøbte vinterjakke eller de gode vandrestøvler 😉

På Fyn kan jeg anbefale en gåtur ved Langesø. Her kan du klatre i træer, lege med blade og bygge hemmelige huler med ungerne. (Og er du sådan een, der kan finde svampe, kan du sikkert også gøre det her).

Har du gode steder i dit nærområde, som du kan anbefale at besøge?
Så del dem gerne herunder!

Tags: , ,


Om forfatteren

Gitte Glibstrup er vores ”Curvy Editor” - altså redaktøren, der overordnet står for magasinet, indholdet samt kontakten med skribenterne. Hun er uddannet journalist og er partner i kommunikationsbureauet Strup & Strup. Desuden er hun medejer af PLUSliving.dk



Til toppen ↑
  • Reklamer / Sponsorer