LIVSSTIL modemesse8

Udgivet den 15. februar 2013 | af Gitte - Curvy Editor

0

Modetrends for vinter og efterår

Vi har været på modemesse til Copenhagen Fashionweek, hvor vi blandt andet hørte pej-gruppens foredrag om det kommende efterårs og vinterens modetrends.

pej-gruppen fortalte om tre forskellige modetrends, da der under Copenhagen Fashion Week blev inviteret til trendforedrag. Du får et lille sneak-preview på de trends her.

Marth

”Marth” – en sammentrækning af Math and Art – bliver bliver en modetrend, vi ikke kan komme uden om. Som navnet siger, vil det indholde både kunst og geometri. Disse, bliver bragt sammen med et skud farver, der indikerer, at man i modeverdenen ”tør” mere. Accessories med masser af figurer og farver, er det, der til at starte med fører trenden frem til kunderne.

Vi vil også se den lækre bordeaux røde farve og det modige harlekin-print.

Timeless

Timeless trend. Long lasting og slow fashion. Det er nogle af de ord, der også blev sagt til trend-foredraget og som beskrev en anden trend. Det er dog lidt af et paradoks, da trends nærmest pr. definition ikke kan være “long lasting”.

Med timeless menes, at der er hevet harmoni og flotte farver frem med et twist af colourfull minimalisme. Lidt flere farver i det minimalistiske og ikke kun sort. Det er det grå look, med farverige effekter, der kommer til, for at gøre det kommende efterårs modetrends levende.

Retales

Retales – en sammentrækning af retro og fairytales – er også noget af det, vi modeelskere kommer til at se en del af. Men du har måske allerede set det i den nuværende mode, der også er indenfor retro. Tøjet må gerne have en historie. Man ser efterhånden også pastellerne igen.

Under retales vil vi se tøj, der hører tiden fra 1850 til 1890 til. Det var blandt andet en optimistisk og lidt victoriansk tid. I den moderne udgave bliver detaljerne lidt vildere. Vi vil se kapper, masser af smykker – accessories og detaljer som fx blonder i en form for metal. I det hele taget bliver luksuriøse metaller brugt i mange modesammenhænge i efteråret og vinteren 2013.

Hvad synes du om de trends?
Er der noget, du glæder dig til? Frygter?

Tags: , , , ,


Om forfatteren

Gitte Glibstrup er vores ”Curvy Editor” - altså redaktøren, der overordnet står for magasinet, indholdet samt kontakten med skribenterne. Hun er uddannet journalist og er partner i kommunikationsbureauet Strup & Strup. Desuden er hun medejer af PLUSliving.dk



Til toppen ↑