SEX & SAMLIV Sandra_grå bred

Udgivet den 23. juli 2012 | af Sandra

0

Når svigerforældrene vil bestemme for meget

Af Sandra Davidsen

Som jeg nævnte i et tidligere indlæg er jeg flyttet sammen med min kæreste her i sommeren 2012. Det har bragt mange glæder, men sørme også mange udfordringer med sig, også udfordringer med svigerforældrene.

Da jeg flyttede spurgte jeg min far, om han ville køre min boxmadras på genbrug, eftersom en madras på den størrelse alligevel er rimelig svær at smide i affaldsskakten. Min far var forarget over at jeg ville smide min seng ud og sagde vitterligt ”Min erfaring gennem livet er jo, at forhold ikke altid holder”. Så han konkluderede altså, at jeg burde beholde min seng idet, at jeg jo pludselig kunne stå uden hus og hjem en skønne dag. Jeg måtte forklare ham 3 ting:

1) Jeg er realistisk, og jeg er klar over, at et forhold MULIGVIS ikke varer for evigt, men det må tiden simpelthen vise

2) Jeg kan ikke være i et forhold, hvis jeg i mit baghoved, har tanken ’det kan jo gå galt’ – for så går det galt!

3) Det er altså bare en boxmadras til 2500 kr. der som minimum er 5 år gammel. Det skal siges at det er til fordel for min kærestes elevationssenge.

Denne episode er dog efterfølgende blevet til en god og sjov historie at fortælle. For uanset hvad, så vil jeg jo opgradere min billige boxmadres.

Min kæreste købte for en del år siden et hus med hans ex-kæreste. Efter de gik fra hinanden beholdte han huset, hvilket vil sige, at han nu står med et hus, der en rimelig stor udgift. Da mine svigerforældre fik at vide, at vi flyttede sammen, blev især moren konstant ved med at sige ”Lad nu være med at køb for mange fælles ting, hvis nu det går som sidst”. Der kommer jævnlig kommentarer fra deres side af omkring vores indflytning og hvor dumt de synes det er – hvis det nu skulle gå galt. Hans forældre har været gift i 40 år, hvilket i min verden burde betyde, at de troede på, at forhold kan vare ved.

Heldigvis er min kæreste ikke til at manipulere og det er kun ham og mig som skal bestemme over vores forhold. Jeg øver mig i, at sortere i det jeg får at vide fra andre kanter af. For der er jo vitterligt ingen som kan fortælle dig, hvad der er rigtigt og forkert, det er udelukkende op til dig selv. For jeg tror virkelig på, at svigerforældre kan være med til at ødelægge et ellers godt og solidt forhold.

Jeg var ked af det, vred og trist over både min far og mine svigerforældres reaktioner. De burde jo være glade for, at vi har fundet hinanden og gerne vil dele livet sammen. Jeg tror mest af alt, at jeg var ked af, at de ikke havde tiltro til, at vi var voksne nok til at tage denne beslutning og i særdeleshed tage ansvar for vores valg. For vi har kendt hinanden i 2 år, og de sidste 6 måneder har vi snakket alt igennem omkring det at skulle flytte sammen, så det var altså ikke bare en spontan beslutning vi havde taget.

Efter en del frustrationer faldt jeg atter til jorden da jeg indså:

–       Det her handler slet ikke om mig eller vores forhold, det er udelukkende en projektion, muligvis en uløst konflikt fra forældrenes side. De har nogle overbevisninger, som de prøver at pådutte os.

–       Det viser måske at vores forældrene i bund og grund ikke tør tage chancer og derfor er nervøs på vores vegne, i det vi har turdet tage chancen og flytte sammen.

–       At forældrene er bange for det ukendte og  ubevidst kede af, at de ikke har samme indflydelse på deres børns liv længere.

 

Så jeg er faldet til ro igen, og må løbende overbevise mig selv om, at jeg skal lytte til mig selv og at det kun er mig og min kæreste som kan vurderer, hvordan det går i vores forhold og om det er rigtigt eller forkert at flytte sammen. Vi er heldigvis enige om, at det var et rigtigt valg.

 

Hvad er dine erfaringer med svigerforældre/forældre?

 

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,


Om forfatteren

Sandra Davidsen er vejleder i Personligt Lederskab. Hun hjælper unge kvinder med at tage personligt lederskab så, at de selv tager styring over deres eget liv og sikrer en bedre livskvalitet. Hendes primære fokus er på kvinder, der ønsker at komme videre efter en depression. Et af hendes budskaber er, at vi alle kan få noget positivt ud af hver dårlig hændelse som sker for os.



Til toppen ↑