LIVSSTIL Russia

Udgivet den 30. juli 2013 | af Katrine Holck

0

Overdreven skønhed. Også på en onsdag

Sommerferien er for mit vedkommende overstået og mens stort set alle andre tog sydpå eller blev hjemme i varmen, valgte jeg og min familie at tage nordpå. Bare sådan lidt i hvert fald. Og sikke en fest. Min bror var med og min mand, og DE om nogen havde en hals-vridende tur. For aldrig har vi set så mange smukke kvinder samlet på eet sted som i Sct. Petersborg, Rusland. Også onsdag formiddag kl. 10.15 på en ganske almindelig slentre tur ned af Nevski Prospekt. Og de var allevegne. Kvinderne.

Det var ikke specielt varmt (18 grader og meget blæsende) og alligevel gik kvinderne i ultra korte og meget stramme nederdele ofte på de allerhøjeste hæle iført fuld fest-makeup og opsat hår med indtil flere pailetter, smykker og glimmer. Og det uanset størrelse og alder.

Det var så festligt at se på og for os turister var det en attraktion i sig selv. Kvinderne derimod så ikke ud til at nyde det. De var meget stramme i ansigterne, nærmest lidt arrogante at se på. Men det tror pokker. Fortovene. Ak. Kvinderne måtte knibe øjnene sammen og ha næsen godt begravet på deres fødder når de gik – det var et sandt forhindringsforløb at forcere belægningen i de russiske gader. Og så i 12 cm. stilletter!!
De fortjener top-point for ihærdighed. Min kloge mand fortalte mig, at der er 2 kvinder for hver 1 mand derovre. Så der er kamp om mændene jo og så må man tage alle midler i brug. 

Det synes jeg faktisk godt vi kunne lære lidt af. At gi den gas, ikke kun fredag og lørdag, til fester og sammenkomster, men bare sådan en helt almindelig onsdag kl. 10.15. Det gør jeg så. I morgen.

Forsat go sommer til alle jer.

 

 

 


Om forfatteren

Jeg er personlig stylist. Men ikke helt som andre. Jeg lærer dig nemlig, hvordan du kan gøre det hele selv - uafhængigt af sådan en som mig. PERSONLIG STYLING MADE EASY Og så er jeg langt mere interesseret i mennesket end mode. Om at få det bedste frem i DIG. Se mere på www.katrineholck.com



Til toppen ↑