FAMILIELIV paske

Udgivet den 21. marts 2013 | af Lisa Christensen

0

Påskehygge og weekend forude

For mange er der en velfortjent Påskeferie forude – måske er du en af de heldige, der har fri de tre dage før påske?

Så kommer det store spørgsmål: Hvad skal der ske? Nu er der pludselig ekstra fridage og måske endda uden de store planer – det er for koldt til at gå i haven, som måske ellers var planlagt. Familien skal først ha’ besøg senere på ugen – så skal der ikke være plads til påskehygge?


Mine bud på påskehygge er:

En tur i biografen:
Les Miserable: storslået musicalfilm med bl.a. Russell Crowe, Hugh Jackmann og Ann Hatherway – ta’ veninden eller din mor under armen og nyd musikken. Tror de fleste mænd gerne vil slippe for at komme i biografen til denne film.

Croods: Animation for hele familien – Neandertaler familie på eventyr. Filmen kan ses med både dansk tale og i den originale engelske version, så der er noget for både små og store.

Brunch:
Mange cafeer har ta’ selv brunch i weekenden til en rimelig pris, hvor alle kan være med – det er kun med at finde dit favoritsted og komme af sted til nogle hyggelige timer og noget lækkert mad. Ta’ familien med eller arranger en hyggelig dag med veninderne.

Museum:
Der er masser af muligheder over hele landet og mange spændende udstillinger, det er kun fantasien der sætter grænserne.
Brug eksempelvis www.aok.dk og www.kulturnaut.dk til at finde ud af, hvad der sker i nærheden af dig.
Jeg kan anbefale www.experimentarium.dk hvis du er i København – der er en spændende udstilling om dinosaurer.
Den Fynske Landsby i Odense – men åbner først den 28. marts 2013
Den gamle by i Århus – www.dengamleby.dk

Hjemmehygge:
Find en god bog, hvad enten det er den krimi, du længe har forsømt at læse eller en tøsebog eller det ugeblad du aldrig helt får læst og bare nyd roen og tiden til at sidde i sofaen.

Spil og film:
Spil de spil I ellers aldrig får gjort. Det er da stadig et hit med Ludo eller en god gang Matador.
Se en film sammen, I har sikkert stadig en dvd der trænger til et gensyn. Nyd dagene og hinanden. Nyd at der ikke er en masse planlagt, som der ellers er i hverdagen. Det er ofte de små ting der tæller og gør dagene til noget helt specielt. Køb den buket, du længe har drømt om og stil den i din favoritvase i stuen og bare nyd at du og familien har tid til hinanden.

Rigtig god påske og god weekend.

Tags: , , , , ,


Om forfatteren

49 årrig bypige med hang til selvforkælelse, kunst, kultur, koncerter og film i biografen.



Til toppen ↑