LIVSSTIL Dias1

Udgivet den 2. juli 2013 | af Mila Blarke

0

Travelkits unite!

Jeg har modtaget et fantastisk antal ‘travelkits’ fra spændende firmaer. Og et nyhedsbrev fra styrpaapenge.dk – som kan fortælle mig, hvordan jeg holder styr på pengene på min ferie…

Så kan jeg trygt tage afsted!

Næsten det halve Danmark rejser udenlands på et tidspunkt de næste 7 uger. Det er altså rundt regnet 2,5 millioner personer, som skal krydse grænsen – og jeg er én af dem. Turen går til USA, nærmere betegnet LA og San Diego, hvor jeg skal møde spændende danskere, som vil fortælle mig hvorfor og hvordan de valgte at flytte til landet med de mange muligheder.

Jeg vil selvfølgelig blogge ivrigt om alt det vi ser og alle dem vi møder og tage billeder af de fantastiske sights og steder vi besøger.

Og så vil jeg teste mine ‘travelkits’ fra bla. Lee Stafford, Australian Native Botanicals, Vichy, gloTherapeutics, gloMinerals og gloEssentials. Det blir SÅ godt – og SÅ rent :-)

Hvilke der klarer sig bedst, er mest undværlige eller lettest at rejse med, hvordan de virker, om de virker – alt det og meget mere vender jeg tilbage til under rejsen. Jeg kan allerede røbe, at gloTherapeutics rejsesæt er et mulehår foran pga. den fine lille toilettaske produkterne kommer i. Men lad os nu se, hvordan opløbet ender…

Nu vender jeg lige tilbage til nyhedsmailen fra styrpaapenge.dk. Lone Eriksen har styr på det der ramler for de fleste, når ferien nydes og pengene fosser ud af kontoen. Det handler om kontrol og overblik og realitetssans – og planlægning, planlægning, planlægning. Lyder kedeligt, men Lone lover, at det er fantastisk at have overblik og egenkontrol. Efter utrolig mange (ærgerlige) overraskelser tror jeg hende gerne.

Få hendes tips her og bliv ikke længere overrasket over, at det ‘pludselig’ er sommerferie (eller jul eller konfirmation). Det hele koster og bedst for dig, dit stressniveau,  dit forhold til banken (og ofte dit forhold til ægtefællen!) er at planlægge og spare op. Eller budgettere når du skal afsted/holde fest/jul. Tilmeld dig hendes nyhedsmail og få hendes fif direkte i mailboksen ganske gratis – og hold så snuden i sporet hele sommeren!

Rigtig god sommer til Jer alle – jeg vender frygteligt tilbage med mere skønheds-og rejseinfo from overthere…

Mila og PLUSliving-teamet

Tags: , , , , , , , , ,


Om forfatteren

Jeg er 43 år og kan med ro i maven sige, at jeg endelig har fundet den rette hylde arbejdsmæssigt. Jeg er fyldt med ord, der skal skrives i nyhedsmails for mine kunder, og ord til iværksættere, så de kan omsætte følelser og tanker til drift. Jeg elsker simpelthen sparringsmomentet, hvor jeg kan se min samling af opsparet viden, komme til live og være med til at skabe nye måder at arbejde på. Og så arbejder jeg på min hjemmeside til mit eget firma, Present PR, og på andre spændende projekter... :-)



Til toppen ↑