SKØN & SUND haar2

Udgivet den 2. februar 2011 | af Marianne L

0

Hår

Af Marianne Lyø

Dit hår er prikken over i’et og er samtidig en vigtig del af de fleste menneskers image. I dette indlæg vil jeg skrive lidt om hår generelt – kig også lidt på billederne og lad dig inspirere.

Michelle Obama ser yndig ud med denne frisure, måske kunne den også være noget for dig? – husk at du også kan lege med din skilning – en zigzag skilning giver for eksempel mere fylde til håret, og så ser det friskt og anderledes ud.

Først og fremmest – tænk over hvad du byder dit hår og særligt hvis du får det farvet.

Pas på med dårlig kemi – når du helfarver kommer farven i kontakt med din hud og bliver optaget i blodbanen efter 20 minutter. Dette er en medvirkende årsag til at så mange får allergier.

Tænk desuden over at en fuldfarve kan virke som en hjelm – så vælg i stedet flotte striber og brug eventuelt din egen hårfarve som din bund.

Hvis du gerne vil farves så få det gjort hos frisøren, da de har forstand på kemien og det færdige resultat ved hårfarvning.

Facts:

– Pandehår kan være med til at skjule rynker i panden, men pas på det ikke bliver for tungt.

– At have langt hår betyder ikke nødvendigvis at du ser yngre ud – kig i spejlet og prøv at vurdere om det lange hår fremhæver de lodrette linjer, vi jo alle får i ansigtet jo ældre vi bliver.

– En god frisure er ikke svær at holde, og den vil gøre dig flere år yngre at se på.

Pas på med at blive ”for pæn” – det jeg mener er, at der ikke er nogen grund til at blive for damet i sit udseende – uanset hvilken alder man har.

Hvad med en fræk korthårsfrisure her til foråret?

Om at skulle vælge ny frisure og alt hvad det kan indebære.

Bliv god til at vurdere hvordan dine former, både din krop og dit ansigt – og tag en god snak med frisøren. Du skal udtrykke hvad du kan lide og hvor meget tid du vil bruge på styling og vedligeholdelse.

Lad frisøren komme med sine ideer og mærk efter hvad du synes føles rigtigt.

Dog skal du være på vagt overfor din frisør – jeg har igennem min tid som stylist mødt mange kvinder som har haft den samme frisør i mange år. – Dette er ikke nødvendigvis en god ting. – Det er nemt og bekvemt, at sætte sig i frisørstolen og sige ”det samme som sidste gang” og det er nemt for frisøren at gøre det samme. Så mange har den samme frisure i mange år. Hvor længe har du egentligt haft den frisure du har i dag? Tænk over det og vurder om det er tid til et friskt pust. Jeg kan kun anbefale det.

Jeg glæder til at give jer det næste indlæg som omhandler briller og solbriller, som også hænger sammen med farver og ansigstform.

Tak for din tid – hav en dejlig dag.

Billede fra http://www.freedigitalphotos.net

Tags: , , , , , ,


Om forfatteren

Jeg har arbejdet som stylist i over 20 år for reklame- og modebranchen. For 8 år siden besluttede jeg mig for at arbejde med et nyt koncept, hvor piger og mænd i alle aldre og i alle størrelser, kan booke mig som deres private stylist og/eller shopper. Jeg laver alt lige fra personlig styling, garderobetjek til total make-over.



Til toppen ↑